I
starten af vodcasten, præsenterer en af Socialdemokratiets rådgivere, at
formanden for Socialdemokratiet vil præsentere partiets nye
fælleskabsbidragsreform.
Fællesskabsbidragsreformen:
Socialdemokraternes
fællesbidragsreform går ud på, at Sundhedssektoren skal stå til rådighed for
alle landets borgere. Den skal være fri for alle.
Det
sker ved at alle landets lægehuse, sygehuse, hospitaler, tandlægeklinikker,
fysioterapeuter, øjenlæger, hørelæger osv. udfører gratis behandling for alle i
Danmarks. Dvs. at man som den enkelte borger i Danmark, bl.a. ikke skal betale
en regning for at få dine tænder behandlet ved tandlæger, eller ved at gå til
fysioterapeut, og andet inden for Sundhedssektoren.
Måden
Socialdemokraterne har tænkt sig, at det kan lade sig gøre, er ved at hæve
fællesskabsbidraget med 10%. Grunden til det, er at det ikke er gratis at holde
Sundhedssektoren kørende. Det koster penge at behandle folk. Mange penge endda.
Anvendelse af
Newspeakord:
I
Socialdemokraternes tale, anvendes der nogle Newspeak-ord. Newspeak blev
opfundet af George Orwell i fremtidsromanen ”1984” der udkom i 1949. Når man
anvender Newspeak, har man til hensigt at ændre og regulere personers tanker
ved at manipulere sproget. Alle negative associationer og udtryk er fjernet, så
der kun findes positive ord[1].
Newspeak-ordene
i Socialdemokraternes tale, er derfor tilpasset sådan at
Fællesskabsbidragsreformen skal forstås som en positiv ting, så den hurtigt kan
blive vedtaget.
Fx
bliver Newspeak-ordet ”Fællesskabsbidragsreform” anvendt i talen. Ordets rigtige
betydning er rigtig således ”Skatteforhøjelsesreform”. Men hvem gider at høre
om at vores skat skal forhøjes? Ingen. Da mange allerede synes den er for høj. Derfor
er ”Skatteforhøjelsesbidragsreform” negative klang, gået hen og blevet positivt
ved at kalde det ”Fællesskabsbidragsreform”.
Vi
har også anvendt Newspeak-ord så som;
- Booste. Ordet var ”øge” inden det blev kodet til Newspeak
- Fællesskabsbidrag, var inden kodningen ”Skat”
- Godhjertede tjente løn, var ”Hårdttjente løn” inden kodningen
Retoriske virkemidler i
talen:
I
talen har vi taget udgangspunkt i det retoriske pentagram (se Figur 1). Pentagrammet opstiller forholdet mellem de dele der skal tages hensyn til, hvis kommunikationen mellem Afsender og Modtager skal fungere efter hensigten. Pentagrammet giver et grafisk billede af det man kalder kommunikationssituationen.
I vores tale har vi haft fokus på Afsender, Modtager, Emne, Situation og Sprog og Genre.
Afsenderen i vores tale, er for-manden for Socialdemokratiet.
Modtageren er landets borgere, da talen vises på DR, kl. 20:00.
Emnet er Socialdemokratiets Fælles-skabsbidragsreform.
Situationen, er politisk da det er en tale til borgerne, om Socialdemo-kraternes Fællesskabsbidragsreform.
Sprog og genren, er formelt da formanden taler om en reform som kan komme til at vedrøre alle landets borgere.
Figur 1, det retoriske pentagram:
Appelformer:
I talen har vi brugt appelformerne Logos, Etos. Vi appellerer ikke til Patos, da vi ikke appallerer til borgernes følelser.
Logos bruges da vi har henvendt os til modtagerens fornuft, da vi siger at Sundhedssektoren er godt for borgerne, da det fx ikke er godt hvis man ikke kommer til tandlæge. Man kan nemlig få dårligere tænder.
Etos bruges, da rådgiveren præsenterer formanden for Socialdemokratiet, og da formanden siger at hans ekspertudvalg har undersøgt hvordan man kan få Sundhedssektoren til at være gratis for Danmarks borgere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar